Fjernvarme til Vesterled, Brøndby Strand syd for jernbanen og Glostrup syd for jernbanen

Fjernvarmen er grøn, nem og billig

Vil du være med?

Fjernvarmen kickstarter din grønne omstilling

Danmark skal reducere sit klimaaftryk med 70% i 2030. Nu kan du overhale målsætningen indenom:
Skift til fjernvarme, og reducer din CO2-udledning på varme med 70% fra dag ét.

Dit valg tæller

Målsætningen er nået, og det betyder, at fjernvarmen kommer til Vesterled, Brøndby Strand syd for jernbanen og Glostrup syd for jernbanen!
Vi opfordrer selvfølgelig til, at så mange som muligt sender deres interessetilkendegivelse, også selvom vi er i mål - for jo flere der er med i projektet, jo bedre. 

Så det er vigtigt, du sender din interessetilkendegivelse nu.

Efter planen kan de første nye forbrugere lune sig ved fjernvarmen allerede i 2022/2023.

 

Kort over udvidelsesområderne

Klik på kortet for at se det i stor størrelse.

Fjernvarmen er grøn

Varmen fra Brøndby Fjernvarme kommer fra VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab, og er hovedsageligt baseret på overskudsvarme fra elduktion, hvor brændslet er certificeret bæredygtig biomasse, samt udnyttelse af varmen fra affaldsforbrænding.

Fjernvarmen fra Brøndby Fjernvarme lever faktisk allerede op til den danske målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 %. I 1990 var CO2-udledningen fra en fjernvarmekunde i VEKS’ forsyningsområde i gennemsnit 58,22 kg/GJ. I CO2 deklarationen fra 2021 er CO2-udledningen faldet til 10 kg/GJ. Det betyder, at vi har reduceret CO2-udledningen med 83% siden 1990.

Målsætningen er, at nye teknologier som store varmepumper, geotermi, lavtemperatur fjernvarme, omdannelse af grøn elektricitet til brint (P2X) og CO2-fangst, skal implementeres i fjernvarmesystemet inden 2025, så vi kan få CO2-neutral fjernvarme senest i 2030.

Se VEKS Miljødeklaration 2021 her, hvor du kan se en oversigt over fjernvarmens CO2 neutrale andel og brændselsfordeling.
Du kan også se et gennemsnit for emissionerne for en slutbruger i Brøndby Fjernvarme i miljødeklarationen.

CO2 neutral andel for fjernvarmeproduktion 2021 (energi output, GJ fjernvarme) fra VEKS

Spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du mangler svar på, er du velkommen til at skrive på info@b-fjv.dk eller ringe på telefon 4345 2060.