Udrulningen går i gang i Glostrup syd for banen

Nu er vi i gang med at udrulle fjernvarme til Glostrup syd

15. december 2023

Nu er vi i gang med at udrulle fjernvarme til Glostrup syd

Anlægsarbejdet til fjernvarmen i Glostrup syd for banen er nu officielt i gang.

Allerede inden jul begynder vi derfor så småt at kontakte de første kommende kunder for at aftale et installationsmøde.

Det er nemlig vigtigt for os, at du i god tid ved, hvad der skal ske, når du får fjernvarme. Vi vil derfor kontakte dig for at aftale et installationsmøde, hvor vi kommer forbi din adresse sammen med vores entreprenør og VVS-firma.

Her bliver vi sammen enige om, hvor din stikledning skal graves ned, og hvor dit fjernvarmeanlæg i huset skal placeres. Vi svarer selvfølgelig også på de spørgsmål, du måtte have.

 

Sådan ruller vi ud

Arbejdet er allerede startet op i området ved Kirkebjerg Alle – Linde Alle.

Når vi er færdige her, fortsætter vi til Anemonevej – Tranemosevej – Gyvelvej, og til sidst ruller vi ud til det store område ved Ørnebjergvej – Søndervangsvej.

Vi forventer at kunne melde en mere nøjagtig tidsplan ud i det nye år – indtil da kan du selvfølgelig regne med, at du bliver kontaktet i god tid, inden det bliver din tur til at komme på fjernvarmen.

 

Du kan stadig nå at komme med

Bor du i Glostrup syd for banen, og har du ikke tilmeldt dig fjernvarmen endnu?

Så kan du sagtens nå at komme med. Du skal bare kontakte Brøndby Fjernvarme – så klarer vi resten.

 

Vent med at søge om afkobling fra gas

Du skal som ny fjernvarmekunde søge om afkobling af gas hos EVIDA, når du ved, hvornår du får fjernvarme.  Undlad at ansøge om afkobling før du ved, hvornår du har fjernvarme.