Vi er næsten i mål i Glostrup syd for banen

Vi er næsten i mål i Glostrup syd for banen!

8. august 2023

Vi er næsten i mål i Glostrup syd for banen !

48,5% af husstandene i Glostrup syd for banen har underskrevet kontrakterne for at få tilsluttet fjernvarme. Vi skal op på 50% - så vi er næsten i mål.

Selvom slutdatoen er overskredet, modtager vi stadig gerne flere underskrifter. Så hvis du endnu ikke har underskrevet, opfordrer vi dig til at gøre det så snart som muligt. Jo før vi når vores mål, jo før kan vi gå i gang med gravearbejdet.

 

Vi mangler kun de sidste

Vi mangler kun 1,5% for at nå vores mål på 50%.

Udover det store antal underskrevne kontrakter, har vi også modtaget mundtlige tilsagn fra både boligselskabet og en kommunal institution i Søndervangen. Vi arbejder på at få de underskrevne aftaler i hus, hvilket vil bringe os langt over de 50%.

 

Du kan stadig underskrive

Selv efter projektet går i gang, vil vi stadig acceptere underskrevne kontrakter.

I kan indsende jeres kontrakter, indtil vi er færdige med at grave på jeres vej. Dog skal I være opmærksomme på, at der vil være ekstra omkostninger forbundet med at blive tilsluttet fjernvarmen, når gravearbejdet er afsluttet.

 

Vi glæder os til at gå igang

Vi sætter pris på jeres støtte og opfordrer alle, som endnu ikke har indsendt deres underskrevne kontrakter, at gøre dette.

Vi påbegynder arbejdet med udrulningen af fjernvarme til Glostrup syd for jernbanen, når vi har de sidste underskrifter.