Vi er desværre nødt til at hæve fjernvarmeprisen

Vi er desværre nødt til at hæve fjernvarmeprisen

30. september 2024

Vi er desværre nødt til at hæve fjernvarmeprisen

Prisen på fjernvarmen stiger fra 2025. Det er dog stadig billigere at have fjernvarme i Brøndby end landsgennemsnittet.

Fra 1. januar 2025 stiger fjernvarmeprisen i Brøndby desværre med 19,5 procent.

Heldigvis har vi i dag en lav varmepris i Brøndby, som ligger et godt stykke under landsgennemsnittet – og det vil den fortsætte med på trods af stigningen.

Det betyder derfor, at den reelle prisstigning i kroner og øre bliver overkommelig.

For et standardhus på 130 m2, der har et årligt forbrug på 18,1 MWh udgør stigningen 199 kr. pr. måned. For en standardlejlighed på 75 m2 med et årsforbrug på 15 MWh udgør stigningen 153 kr. pr. måned.

Derfor stiger prisen

At prisen stiger skyldes primært, at vores varmeleverandører i VEKS har hævet priserne på fjernvarme på grund af stigende brændselspriser og faldende indtægter fra salg af el.

Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi er nødt til at melde en prisstigning på fjernvarmen ud – men til gengæld glæder vi os over, at fjernvarmen i Brøndby stadig er driftssikker og en del billigere end landsgennemsnittet.

Hvis du har spørgsmål til prisstigningen, er du altid velkommen til at kontakte os pr. mail mailto:info@b-fjv.dk eller telefon 43 45 20 60.

 

Vil du udregne den nøjagtige pris for at varme netop din bolig op med fjernvarme i 2025?

Du finder de nye priser her på siden – og du kan også se hele vores takstblad for næste år lige her.

Din varmepris i 2025

Per 1. januar 2025 stiger vores priser desværre.

Sådan ser prisstigningen ud i tal:

  Variabelt bidrag Fast bidrag Cirkulerende vand
2024 363,75 kr. pr. MWh 10,00 kr. pr. m³ 3,37 kr. pr. m³
2025 440,30 kr. pr. MWh 11,75 kr. pr. m³ 4,10 kr. pr. m³


Priserne er inklusive moms.

//